Sådan skifter du plader i brændeovnen

Hvis pladerne i din brændeovn er i stykker, går det ud over forbrændingen, og i værste fald selve brændeovnen. Heldigvis er det let at skifte pladerne ud.

I de fleste brændeovne er der tykke plader i siderne og toppen af brændkammeret, typisk af typen skamol / vermiculite. De kan som regel købes i dit lokale byggemarked eller brændeovnsforhandler. Du kan også købe dem på nettet ved Hedestoker. Pladerne isolerer ovnen og sikrer, at der er den rigtige temperatur til forbrændingen. Det gør ikke noget, at pladerne har små sprækker, men falder de helt fra hinanden, så skal de skiftes.

DSC_9205

Hvis brændeovnen er isoleret med plader af ovennævnte type, er det forholdsvis let at skifte og lave pladerne selv. Men er ovnen isoleret med ildfaste sten, så er det lidt mere besværligt at udskifte. De skal nemlig mures i. Men er du gør-det-selv type så kan det sagtens lade sig gøre. Sten og mørtel kan du også købe ved Hedestoker.

Sådan skifter du plader i brændeovnen
Start med at købe en plade i den rigtige tykkelse, mål den gamle i brændeovnen inden du tager i byggemarkedet eller køber den på nettet. Pil den gamle plade ud, er den revnet så forsøg at få den ud i så store stykker som muligt. Det er nemmest at måle op efter den gamle. Kan du ikke det, er du nød til at måle med en tommestok/målebånd. Skamol plader er nemme at save i, så en gammel sav er rigelig til at save pladerne ud med. Når du har savet de plader ud du skal bruge, er det bare at sætte dem forsigtig i ovnen. Passer de ikke 100% kan du rette dem til med en grov fil. Men pas på de knækker let.

DSC_9207

DSC_9208

DSC_9209

DSC_9211

DSC_9212

DSC_9216

You may also like...

4 Responses

  1. john siger:

    hvor lang tid går det før man må tænde op igen i brændeovn ved udskift af sten

    • klimaplus siger:

      Hvis det er plader som vist på billedet, så kan du tænde op med det samme.
      Er det sten der limes i med pejsemørtel, skal du se på emballagen efter hvor lang tid det er om at hærde.

  2. DDuck siger:

    Hej,

    Jeg syntes jeg ville dele et fif jeg lige har opdaget (med forbehold for at andre har beskrevet det…det er en go et godt et af slagsen).

    Jeg har en Aduro 9.3 ovn, der var 2 plader der knækkede for mig. Bagpladen havde været knækket et stykke tid og brudfladen var en lille smule ujævn. En bundplade knækkede rent da jeg tog den ud og ikke var forsigtig.

    Disse plader er ikke lige til at kopiere nemt da de er lettere komlpicerede i form. Man kan købe et ny sæt formedelst 6-800 kr, eller man kan…

    …Tadaaaah! Lime dem. Med Udstødningspasta – holder til 1000-1200 gr C. Jeg købte en tube Holts Firegum – ca 50kr – det er en Natrium Silica baseret pasta til montering og tætning af udstødningsdele.

    Rens fladern (pust/børst dem rene) læg en tyk fuge på den ene flade og hold dem sammen. Overskydende pasta stryges af med en fingerspids. Læg sølvpapir på ovnen og læg det reparerede emne oven på brændeovnen, varmen vil hærde pastaen op.

    Arbejd hurtigt da pastaen former en hinde hurtigt når den er ude af tuben.

    Brug IKKE Holts GUN Gum, det er en tyk pasta til at lukke store huller med. Dana lim 568 er muligvis en god løsning også hvis man har noget af det liggende, men Fire Gum er tilgængeligt i næsten alle bil dels forretninger, i hvertfald THansen.

    Jeg vil gætte på at FireGum sandsynligvis også kan anvendes når man monterer Glasfiberpakninger. Ikke prøvet endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *