5 tips til køb af pilleovn

Står du for at skulle ud og købe en træpilleovn, så er her 5 gode råd.

Hvor meget støjer pilleovnen
Modsat en traditionel brændeovn, så støjer pillebrændeovnen lidt. For at den skal fungere sidder der 2 blæsere i den. En til at fordele varmen fra ovnen ud i rummet. Og typisk er der også en blæser på røgafgangen(Røgsuger) De første pilleovne der kom på markedet støjede så meget at det kunne være svært at føre en telefon samtale i nærheden af dem. Men det er heldigvis blevet meget bedre, de senere år. Så det første råd er, tag ud til forhandleren og bed om at høre træpilleovnen i drift.

Hvor meget skal jeres nye pilleovn opvarme
For at kunne træffe et ordentlig valg, skal i regne ud hvor mange m2 i forventer den skal opvarme. Overvej også om pillebrændeovnen skal være jeres hovedvarme kilde, eller et suplement. Ta’ en snak med forhandleren, når i har bestemt jer. Så kan han hjælpe med at vælge den rigtige størrelse.

Skal det være en pilleovn med vand
Idag er det muligt at få en pilleovn med vandtank, dvs. du kan koble den til et eksisterende central varmesystem. Kombineret med et solvarmeanlæg, så har man varme og varmt vand året rundt. Så hvis dit oliefyr er ved at trænge til udskiftning, så bør du nok overveje om en pilleovn med vand kunne erstatte dit oliefyr.

Er pilleovnen let at betjene
Det skulle gerne være sådan at hele familien kan betjene træpilleovnen. Påfyldning af piller skal kunne gøres uden besvær. Opstart af ovnen, skal være nemt, ikke noget med skulle sidde med manualen. Justering af temperatur bør kunne foretages let og hurtigt.

Køb ved en forhandler du har tillid til
En pilleovn er udstyret med en del elektronik og mekanik. Derfor bør du undersøge forhandleren inden køb. Du skal være sikker på, at kunne få service og reservedele i mange år frem i tiden. Ellers kan det blive en meget dyr fornøjelse at stå med en defekt pilleovn, du ikke kan få repareret.

You may also like...

2 Responses

  1. Vedrørende køb af pilleovne med vandtank, så anbefaler vi altid, at man lader sit gamle oliefyr står som back-up medmindre det er nedslidt. I dag må man kun opsætte kondenserende oliefyr og de er noget dyrere. Kan det gamle køre et par hundrede liter olie igennem om året, så overvej at lad det stå.

  2. klimaplus siger:

    Hej Sune, og tak for din kommentar.
    Det er et godt råd du kommer med her, og kan kun give dig ret i det vil være dumt at smide det gamle funktionsdygtige oliefyr ud.

Skriv et svar til Sune Søgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *